Unikke rammer for din begivenhed
PARK13 – Danmarks Japanske Have er en eventplatform ud over det sædvanlige. Parken er placeret i aldeles unikke omgivelser, der tilfører ethvert arrangement merværdi samtidig med, at der leveres gastronomi og forplejning på højeste niveau. Parken emmer af stemning – og de grønne omgivelser danner en eminent ramme om et enkeltstående virksomhedsarrangement.
PARK13 er en oplagt platform til afholdelse af alle typer virksomhedsarrangementer, herunder konferencer, kick-offs, produktlanceringer, seminarer, kurser, forretningsmøder og meget mere.
Bemærk, at PARK13 tilbyder lokaler af varierende størrelse, der tillader alt fra små intime møder for 10 deltagere til store kurser og mødearrangementer på op mod 250 deltagere. (400 personer såfremt der kun er tale om spisning)
PARK13 opfylder ønsket om at afholde virksomhedsarrangementer på en atypisk lokation, der med sin unikke fremtræden, lyse rum og rummelighed indbyder til nytænkning og kreativitet.